SMS-kommunikation: 6 grunde til, at du skal kommunikere via SMS
SMS er den perfekte kommunikationskanal, når du skal sende vigtige varslinger til udvalgte adresser. Her får du 6 grunde til, at du skal kommunikere via SMS-beskeder.
Deling af information er vigtigt for alle brancher. Men for forsyningsselskaber, kommuner og boligselskaber er det altafgørende med direkte og effektiv kommunikation til de adresser, som er berørte af akutte eller planlagte hændelser.
I denne artikel sætter vi fokus på SMS som kommunikationskanal – og giver dig 6 gode grunde til, hvorfor du skal varsle via SMS.
1. Bred rækkevidde på SMS
Ifølge Danmarks Statistik ejer 97 % af danskerne en mobiltelefon. Det betyder, at når du kommunikerer via SMS, kan du potentielt ramme næsten alle danskere. Også dem, som ikke er forbundet til internettet via en smartphone.
Det kræver naturligvis, at du har telefonnumre på alle adresser i din målgruppe. Med vores ServiceAlert indsamler vi automatisk teledata på alle offentlige telefonnumre i Danmark. Derudover indhenter vi flere hundredetusinde manuelle tilmeldinger via www.sms-service.dk.
Med andre ord kan du med ServiceAlert få gavn af den brede rækkevidde, som SMS-beskeder tilbyder. Og som en ekstra dækning kan du koble e-Boks på dine udsendelser og på den måde sikre, at næsten alle berørte adresser modtager din information.
2. Lynhurtig levering af information
En anden fordel med SMS-beskeder er, at de dukker op på modtagerens skærm, få sekunder efter du har sendt dem. Og da de fleste har deres mobiltelefon i lommen, vil din besked blive læst inden for ganske kort tid.
Faktisk viser undersøgelser, at 95 % af alle SMS-beskeder bliver læst inden for blot 3 minutter.
Derfor er SMS-beskeder en super kommunikationskanal til vigtige varslinger – ikke mindst i akutte situationer. På få minutter kan du levere informationer om en given hændelse direkte til modtagerens mobilskærm – og med ServiceAlert kan du med få klik vælge lige præcis de adresser, som skal have beskeden.
Anvender du i stedet Facebook eller Twitter, er leveringen af informationen overladt til disse mediers algoritmer. Det betyder, at der kan gå dage, før nogle af de berørte personer ser din besked – hvis de overhovedet ser den.
Vidste du, at I med ServiceAlert også kan sende beskeder til borgernes e-Boks? Det giver jer mulighed for at øge hitraten, så endnu flere borgere kan modtage jeres valgbesked.
3. Høj åbningsrate på SMS
Bruger du ofte mails, når du skal sende vigtige beskeder til din målgruppe?
Det kan være fristende at informere via mails – især hvis man har en mailingliste på ens målgruppe. Men problemet ved kun at varsle via mails er, at folk modtager rigtig meget information via denne kanal.
Det har den konsekvens, at åbningsraten på mails kun er på 20 %. Typisk bruger folk mere tid på at slette mails end på at åbne dem.
SMS er en meget mere støjfri kanal. Her modtager man ikke reklamer og markedsføring, og en del bruger medier som Messenger til at kommunikere med venner og familie. Så når der endelig tikker en SMS ind, åbner man den typisk og læser den. Åbningsraten på SMS-beskeder er derfor markant højere end mails og ligger på hele 98 % i gennemsnit.
Ved at kommunikere via SMS øger du altså sandsynligheden signifikant for, at modtageren rent faktisk læser den vigtige information.

4. Personlig kommunikation via SMS
Den høje åbningsrate på SMS hænger formentlig også sammen med, at denne kanal typisk er forbeholdt vores personlige kontakter.
Mens mange har et netværk på flere hundrede personer på Facebook og Twitter, er det ofte kun de nærmeste kontakter, som sender én SMS-beskeder. Derfor opfattes SMS-beskeder som mere personlige og relevante end andre former for kommunikationskanaler.
Med andre ord kan du med ServiceAlert levere effektiv massekommunikation, som føles personligt og vedkommende for den enkelte borger. Ikke mindst når din information omhandler en akut eller planlagt hændelse på vedkommendes adresse.
5. Kost-effektiv kommunikationskanal
SMS har også den fordel, at det er en kost-effektiv måde at få dine informationer ud til dine modtagere. Mens man typisk skal betale 12 kroner for at få et brev leveret til en specifik adresse, koster en SMS via vores ServiceAlert kun 34 øre per 160 tegn.
Regnestykket bliver altså:
- Brev: 12 kroner
- SMS: 34 øre
- Forskel: Et brev er 40 gange dyrere end en SMS
Læg dertil, at mange danskere ikke tjekker deres postkasse hver dag, mens de modsat tjekker deres mobiltelefon flere gange om dagen.
Du får med andre ord meget mere for pengene ved at kommunikere via SMS. Og med vores integration til e-Boks kan du nemt sende en besked til de adresser, som ellers ikke vil modtage en SMS eller mail fra jer.

6. Spar tid og ressourcer med ServiceAlert
SMS er ikke kun en billigere informationskanal end fx brev. Med ServiceAlert er det også nemmere og langt hurtigere at sende SMS-beskeder ud end at omdele fysiske sedler og breve.
På ganske få minutter kan du få jeres vigtige information ud til flere tusinde adresser. Det er ikke blot en god service for modtagerne, men det frigiver også ressourcer internt i din organisation.
Ved at sende berørte adresser en hurtig SMS om en given hændelse, reducerer du nemlig indgående opkald fra sure og frustrerede borgere og forbrugere. Vi hører fra flere af vores kunder, at telefonkøen nærmest forsvinder, i det øjeblik SMS’en bliver sendt ud.
Det er ikke kun en fordel din virksomhed, men også rart for den medarbejder, som slipper for de vrede opkald.
ServiceAlert – en multikommunikationsplatform til dine behov
Nu har du fået vores 6 grunde til, at du og din organisation skal kommunikere via SMS.
Husk, at du med ServiceAlert får adgang til en tjeneste, som kan meget mere end blot at sende SMS’er. Udover den unikke mulighed for at sende e-Boks-beskeder via ServiceAlert, kan vores tjeneste integreres med Facebook, Twitter, mail, hjemmeside, intranet og talebeskeder.
Når du laver en udsendelse i ServiceAlert, kan du altså sende samme besked ud på de kanaler, der er relevante for jer.
Vil du have en gratis demo af ServiceAlert? Kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder!